Læserbrev om avls artikel fortsat.
Af Annette Larsen
I sidste nummer af Gårdhunden havde jeg en artikel i Gårdhunden, der var kommentar til en tidligere
artikel af Julie Sámalsson. Julie kommenterer så min artikel, hvilket naturligvis er helt i orden,
men selvom der ikke er sat et spørgsmålstegn så må, citat ”jeg må indrømme at jeg stiller mig
undrende overfor din kritik” citat slut, vist kræve et svar.
Der er forskel på et referat og en artikel
Julie skriver i sin kommentar, at alt hun har skrevet er taget direkte fra Birgitte Schjøths præsentation.
Se den går ikke Julie, lad mig forklare.
Da jeg læste Julies artikel omkring avlsseminarene, var det på kraftig opfordring fra et par medlemmer,
der spurgte, om jeg havde hørt det samme som fremgik af artiklen, for det havde de ikke.
Jeg læste derfor artiklen ret nøje og lagde derfor godt mærke til, at det drejede sig om en artikel
ikke et referat. Imidlertid var artiklen opbygget, så jeg er ret overbevist om, at jeg ikke er den
eneste, der syntes det mindede rigeligt om et referat.
Da jeg ikke var enig i artiklens indhold, spurgte jeg klubbens formand om artiklen havde været forelagt
Birgitte Schjøth til godkendelse og fik følgende svar fra Julie:
Citat ”Artiklen er ikke et referat, men en artikel omkring seminarerne.” citat slut.
Med andre ord, så er det, der står i Julies artikel Julies udlægning af seminarerne, og derfor
er det naturligvis Julie, jeg holder ansvarlig for, hvad der står. Havde det været et referat,
der havde været forelagt de relevante personer, havde det naturligvis været dem, jeg havde holdt
ansvarlig.
Når man vælger at skrive en artikel, så påtager man sig også ansvaret for indholdet, vil man ikke det
må man skrive et referat.
For at slå det fast, så kommenterede jeg, hvad Julie skrev, ikke hvad der blev sagt eller ikke sagt på seminaret.
Ikke alle hører det samme
Som jeg startede med at antyde, så er jeg ikke den eneste, der ikke kan genkende Julies udlægning af
seminarerne, men det er der ikke noget mærkeligt i. Desværre kan jeg ikke huske tallene, men det er
faktisk uhyggelig lidt 20 forskellige mennesker vil opfatte helt ens ved et sådan seminar. Det man
høre er bl.a. afhængig af ens kendskab til emnet. Det er bl.a. derfor, man ved møder nedskriver det
vigtigste og sikre, at det er, det alle er enige om, der er sket eller besluttet på mødet. Jeg er ikke
i tvivl om, at det Julie skriver, er det Julie har hørt, og givet er der også andre, der har hørt noget
i den retning. Men der er altså andre udlægninger.
For en god ordens skyld, så mener jeg på ingen måde, at det, jeg har skrevet, er hvad der foregik på
seminarerne. Jeg har kommenteret Julies artikel.
Hvor meget skal ting forenkles?
Jeg er naturligvis helt uenig i, at man skal forenkle tingene for meget. Viden er en af de ting, der
bliver mere af, jo mere man deler ud af den. Jeg mener derfor, det er min pligt at fortælle om de ting,
jeg ved noget om, og ikke lade det stå til trone, som jeg finder misvisende. Det betyder ikke, at jeg har
forklaret emnet til bunds, for det har jeg langt fra, men jeg har lagt et niveau, som jeg er overbevist
om er mere passende. Og først og fremmest forsøgt at forklare, at tingene ikke er så enkle, som nogen ønsker
at gøre dem. Jeg mener nemlig, at det er uhyre farligt, at se tingene for snævert og tro, man har sandheden.
Tak
Endelig vil jeg benytte lejligheden til at sige tak til de medlemmer, der har givet mig tilkendegivelser
omkring min artikel. Specielt til medlemmet der beder mig være mere korrekt i min anvendelse af ordet gener.
Jeg bruger det nemlig rigeligt populært, for alle hunde har uanset race lige mange gener. Når jeg skriver
”at der er mange gener i spil” burde jeg rettelig have skrevet ”at der er mange alleler i spil”. Men en dybere
forklaring af det, vil jeg sparer jer for i denne omgang.