Vi har efter en pause på ca 3 år besluttet at genoptage unghundementalbeskrivelserne i Dansk-svensk gårdhundeklub. De vil blive gennemført efter DKK´s regler, derfor denne lille appetitvækker som vi håber vil give rigtig mange af jer som har hunde fra 10-24 mdr, lyst til at få beskrevet jeres hunde. Alle beskrivelserne vil indgå som en del af grundlaget i avlsudvalgets arbejde med at fastholde gårdhunden som en mentalt sund og velfungerende race.

Under punktet "Aktiviteter" her på hjemmesiden, kan du se dato for næste arrangement.

Uddrag af Dansk Kennel Klubs oplæg til mentalbeskrivelse:

En smuk hund er en fryd for øjet, men endnu vigtigere er det, at man deler hverdagen med en hund, der er afbalanceret og velfungerende.

I DKK arbejder man for at få øget indsigt i hundens mentale egenskaber. Man ved, at hundens mentalitet er arvelig ligesom pelsfarve, højde og eksempelvis ørestilling er det.
Og mentalbeskrivelsen er således et vigtigt redskab bl.a. for opdrætteren, der ønsker hjælp til at udvælge de mest egnede avlsdyr. DKK's mentalbeskrivelse blev officielt indført i foråret 1999.

Formålet med mentalbeskrivelse er; - at give specialklubberne et redskab til udarbejdelse af raceprofiler. - at give opdrætterne et avlsredskab. - at give hundeejerne kendskab til deres hundes mentale egenskaber.

I DKK's mentalbeskrivelse anvender man testmodeller, der i så høj grad som mulig adskiller hundens medfødte adfærd fra det tillærte og trænede. Hunde kan blive mentalbeskrevet fra de er 10 mdr., men testresultater registreres kun for hunde i alderen 10-24 mdr.

Alle hunde kan blive mentalbeskrevet, såfremt der er udarbejdet en ønskeprofil for racen - d.v.s. en profil der viser en hund med den for racen helt ideelle mentalitet. Mentalbeskrivelse af en enkelt hund tager ca. 1 time. Ved afslutning af mentalbeskrivelsen, vil testlederen gennemgå hundens reaktioner på de enkelte momenter og svare på spørgsmål.

TestmodelProfilForklaring
1a Kontakt4Tager selvstændigt kontakt eller når føreren tager kontakt. Balanceret.
1b Håndtering4Følger med uden besvær
1c Håndtering5Lader sig villigt håndtere
2a Leg - engagement4Leger aktivt. Starter hurtigt
2b Leg - greb5Griber straks, målbevidst
2c Leg - træk4Tager straks fat og holder fast. Rusker og trækker til testlederen slipper
3a Jagt - fart4Starter og fuldfører med høj fart
3b Jagt - fangst5Tager byttet straks. Målbevidst
4 Aktivitetsniveau2Opmærksom - står, sidder eller ligger
5a Overraskelse - skræk2Stopper og dukker sig
5b Overrakselse - trusler/angreb1Ingen trueadfærd
5c Overraskelse - nysgerrighed5Går frem uden hjælp, evt. med lav kropsholdning
5d Overraskelse - afreaktion1Ingen undvigemanøvre
6a Lyd - skræk2Stopper og dukker sig
6b Lyd - nysgerrighed5Går frem uden hjælp, evt. med lav kropsholdning
6c Lyd - afreaktion1Ingen undvigemanøvre
7a Spøgelser - skræk1Viser ingen flugttendenser
7b Spøgelser - trusler/aggresivitet3Mere end to eller vedvarende trusler i en del af forløbet
7c Spøgelser - afreaktion5Går frem til figuranten uden hjælp, evt. med lav kropsholdning
8 Skarp lyd2Reaktionen forsvinder efter de første skud. Afbryder, men genoptager tidligere aktivitet
Seneste nyt
6. september 2010:
Tid og sted for Avlsgodkendelsen ændret.
29. august 2010:
Ledige pladser til UHM.
23. august 2010:
Skema til ansøgning om fremstilling er lagt på hjemmesiden.
8. august 2010:
Så er månedens galleri lagt online.
Aktiviteter
5. september 2010:
Minikursus i DogDancing for Gårdhunde
26. september 2010:
Gåtur i Kongsøre skov
3. oktober 2010:
Unghundementalbeskrivelse
10. oktober 2010:
Avlsgodkendelses-
arrangement
.